Stift selskab med kapitalgodkendelse fra advokat

Er du revisor eller bogholder og ønsker at stifte selskaber selv, så kan det gøres ved at samarbejde med en advokat, der tilbyder kapitalgodkendelse af selskabskapitalen. 

Godkendelse af selskabskapital 

Stiftelse af et ApS eller A/S ved kontant indskud af selskabskapitalen kræver at selskabskapitalen godkendes.  

Godkendelse af selskabskapitalen kan foretages af en advokat ved forudgående indbetaling på advokatens klientkonto. STM Law tilbyder fastprisaftale med godkendelse af dine kunders selskabskapital. Du betaler derfor en fast pris til STM Law for hver kapitalgodkendelse, og du bestemmer selv prisen over for kunden. På denne måde har du mulighed for selv at tjene penge på stiftelse af selskab ved kontant indskud af selskabskapitalen. 

Processen for stiftelse af selskab ved kapitalgodkendelse 

Godkendelse af selskabskapitalen foretages via Virk.dk efter anmodning herom fra dig som anmelder. Det eneste det kræver er indbetaling af selskabskapital, fremsendelse af underskrevet stiftelsesdokument samt fremsendelse af hvidvaskdokumentation for stifter(ne) af selskabet.  

Hvidvaskdokumentation fremsendes i form af kopi af pas/kørekort og sygesikring. Hvis der er tale om et selskab som stifter, så skal selskabets ejerbog tillige fremsendes. 

Processen for stiftelse af ApS ved kontantgodkendelse er derfor: 

1.     Du laver stiftelsesdokument som underskrives af stifter

2.     Kunden/stifter overfører selskabskapitalen på min. kr. 40.000 til klientkontoen for STM Law

3.     Du indhenter og fremsender hvidvaskdokumentation på stifter

4.     Du opretter en anmeldelse af stiftelse af selskab på virk.dk

5.     Du anmoder stm@stmlaw.dk om godkendelse af kapitalen

6.     STM Law godkender kapitalen

7.     Du færdiggør anmeldelse af stiftelsen på virk.dk

8.     STM Law fremsender faktura til dig i henhold til aftale om fast pris for kapitalgodkendelse

9.     Kunden opretter bankkonto for selskabet

10. Du fremsender bankkontooplysninger og STM Law overfører selskabskapitalen 

Kontakt os for en fastprisaftale 

Husk at det kræver en forudgående aftale om kapitalgodkendelse med stm@stmlaw.dk inden du iværksætter processen. 

Har du spørgsmål undervejs er du altid velkommen til at kontakte os for sparring og vejledning. 

Ønsker du i stedet for at STM Law varetager hele processen, så husk at vi også har fast pris på stiftelse af ApS på kr. 975 + moms. Hertil kommer gebyr til Erhvervsstyrelsen på kr. 670.